september 30, 2003...11:40 pm

APM

Lad os lave et kollektivt knæfald for APM !

Tænk at de endnu gider at hive den danske olie og naturgas op af Nordsøen – efter alle de politiske hindringer der er blevet lagt på deres vej, er det et sandt studie i faderlandskærlighed – der må gøre at de fortsætter.

Alle dage har APM fået pålagt, af forskelligt siddende regeringer, utallige nye skatter/forhindringer for at staten kan rave mere til sig. En ting man aldrig har forstået og kommer til at forstå på Christiansborg er, at den der løber en risiko, også fortjener gevinsten. Da APM i 60′erne tog chancen og brugte adskillige millioner op gennem 70′erne UDEN at finde én dråbe olie, var der ingen bemærkninger. Da så olie og naturgassen begyndte at flyde i 80′erne og 90′erne står ‘gribbene’ der og vil have mere og mere.

Ikke værdigt – og lad os så alle tage til Esplanaden og lave det kollektive knæfald. De fortjener de.

De kunne med et pennestrøg for længst have flyttet butikken andet steds hen, med mere lukrative skatteforhold. Men der er blevet her, og har tilført landet meget i erhvervsmæssig forstand, samt skatteindtægter på helt ordinær vis. APM har været med til at give Danmark en identitet i udlandet vi aldrig med 1000 H.C. Andersen’er ville kunne have formået.