Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Så har vi alle set det med – ja det er IT Factory jeg skriver om. Et fuldstændigt vanvittigt skue folder sig ud i lys lue – og man kan kun undres. Undres over hvordan det kan lade sig gøre, hvorfor bestyrelsen, bankerne, leasingselskaber og revisorerne ikke fattede bare lidt mistanke ! Der er nogen der må sidde med en rigtig dårlig smag i munden – men det værste er ikke kommet til os endnu. Det værste er, at Finn Nørbygaard måske skal tilbage på scenen for at tjene til dagen og vejen. Det ville da være den største straf for os alle. Så bliver vi igen kollektiv ramt af en finansskandale. Jeg håber ikke det kommer så vidt :-)

Yes we can…

Valg…

Så kom dagen – den 4.november 2008. Valget i USA er idag, og det første resultat er allerede i hus. Dixville Notch har stemt (21 stemmeberettige), og 15 af dem stemte på Obama. Ved sidste valg et rent republikansk valgsted – et vink med en vognstang (hvor stammer det ord egentlig fra) til McCain – lad os håbe tendensen fortsætter. 

Jeg sidder klar foran fjernsynet fra kl. 23.00 – og tager turen med præsidentvalget hele natten, hvis jeg kan holde mig vågen. Må Obama vinde !

Benzinpriserne…

For søren der er meget jeg ikke forstår – tag nu f.eks. benzinpriserne. Aktuelt ligger en liter oktan 95 på omkring 11,50 dkk over hele linien – hvilket lige gør at jeg må errinder om mit tidligere indlæg:

http://michaeleis.wordpress.com/2003/09/19/benzinselskaberneaftalt-spil/

Nåå, altså aktuelt ca. 11,50 dkk pr. liter. Det kan simpelthen ikke passe, benzinpriserne er gennem de sidste 3 mdr. faldet med ca. 25 % på det internationale markedet. Faldet er altså ikke slået igennem herhjemme endnu. Hvorfor mon det ? For 3 mdr. siden lå prisen på præcis sammen sted, og benzinselskaberne kunne ikke komme til af bare iver for at få sat prisen op – når der var mulighed / undskyldning for det. Det kniber den anden vej ! Forklaringen fra selskabernes side er nok et eller andet svagt forsøg med: Jamen vi kører efter FIFO princippet, og det købte benzin i vores tanke skal lige sælges først. Ja, den er fin – så burde prisen vel egentlig svinge en del mere end den gør + der burde ikke være så megen enighed om prisen. Alle benzinselskaber køber vel ikke ind på det samme tidspunkt, eller hvad ?

Et fald på ca. 25% og 3 mdr. senere koster benzinen præcist det samme – jeg siger dig: der er noget uldent ved den sag. Lur mig….

Roskilde Bank…

Jeg læste lige at Roskilde Banks ansatte har fået tilbudt psykologhjælp efter dagens bekendtgørrelse, om at banken overtages af Nationalbanken. Hvad f…. ? Hvem giver det utal af aktionærer psykologhjælp, som har sat deres sparepenge i Roskilde Bank aktier ? De penge er tabt for evigt. Jeg begynder at forstå hvorfor den tidligere direktør havde så travlt med at indløse optionsprogrammer, og tømme diverse pensionskonti i banken inden han trådte tilbage. Han må gå rundt med en flov smag i munden.

F F F…

Så er jeg ved at være igennem alt det der 40 års ting, regningerne er betalt og jeg kan begynde at fokusere på at arbejde 100 % igen. Bloggen her har, takket være TL, fået en revival. Ikke at den nogensinde har haft et liv hos andre end mig selv, men alligevel. 

Fyrre, Fed og Færdig.

P.t ingen tegn på krise, men jeg skal love at bloggen bliver det første sted jeg bekendtgøre min 40 års krise, skulle den indtræffe.

Hvis den gamle digter havde ret, så har vi levet ret meget de sidste 4 uger. Vi har været langt omkring, og er endelig hjemme igen. Til den sidste del af ferie. Den bliver ikke lang, jeg er tilbage for fulde sejl mandag på arbejde. Et par sommerdage presser sig på, og vi skal ud at sejle og nyde livet.

4 uger med sine børn er lang tid – nogen gange meget lang tid. Jeg elsker selvfølgelig mine børn, men hold da k…. de kan være krævende en gang imellem. Alderen har de selvfølgelig ‘imod’ sig, da de ikke forstår alt endnu – ala klassikerne ‘hvornår er vi der’, ‘jeg er sulten’ (5 minutter efter vi er spist) etc.. Men de er dejlige og jeg elsker dem alligevel :-)

Digitalt video…

Jeg måtte bare købe det: Panasonic SDR-S7. Et lille videocamara til SD kort, som optager i DVD kvalitet. Hvorfor ? Tjaa, egentlig bare for sjov, som så meget andet, men også fordi W er begyndt at være totalt teknikfreak. Hun prøver alt, og har på det seneste brugt mobiltelefoner, uanset hvis hun fik fat i, til at optage små videosekvenser. De er faktisk ret gode :-) (jeg er jo far). Min tanke var så (eller er det undskyldning) at jeg ville købe et ordentlig DV camara til hende, og alle os andre. Det skal prøves om hun er filminstruktør in spe…

Stangstiv…

Hvad sker der ? IKEAs stifter giver cremen af sin iværksætter erfaring videre til den svenske ungdom. Og hvad mener han så man skal gøre idag, for at blive rig og få en givtig forretning: Sælg grillkyllinger ! Er manden taget med hovedet nede i hjemmebrænderiet ? Det er sgu da en hån mod et (antager jeg) seriøst tiltag for at få flere unge til at blive iværksættere.

Domainhandel…

Jeg fatter det ikke – ganske simplet.

Som med så meget andet, forstår jeg ganske enkelt ikke hvorfor handlen med domains i DK lader til at være ikke eksisterende. Fuldstændig !

Jeg har igennem mange år købt domains, mange domains. Både sådan ‘pjatte’ domains, som er ord der bare ligger godt på tungen – og er sjove. Og seriøse domains – til business – producenter, medicinal virksomheder etc. etc.. Hvor ofte tror du kære læser (de 4 der er) – er jeg blevet kontaktet for at sælge et af mine 800 domains….???? 3 gange på 10 år. VILDT ikk’ ! Det er næsten ikke til at fatte.

Skal vi henholde os til, at ‘vi nok bare er 10 år bagefter udviklingen i USA’ ? Nej, det tror jeg ikke. Det kan være en del af forklaringen, men der er en anden, som jeg tror også spiller ind: Janteloven. Folk der har været et par skridt foran, skal ikke føle de er noget, ’så hellere undvære det domain ! Han skal ikke tjene 5000 kr. på mig, den går ikke med mig’ Sådan kan det med garanti godt lyde – når en virksomhed finder ud af at domainet er optaget/købt af en anden. Eller også (forhåbentlig) er det bare ikke rigtig inde i virksomhedens strategi – hvis de da overhovedet har en. Lad mig give dig et eksempel: Jeg har domainet www.brevordner.dk . Jeg ved det, du spørger dig selv hvorfor i alverden har jeg købt det ! Svaret er : jeg ved det ikke. Men der er ca. 5-6 brevordnerproducenter tilbage i DK + alle reklamegavebureauerne + alle de mellemstore producenter af diverse kontorprodukter. Ikke én af disse har henvendt sig ! Jeg mener, for nogen af dem er det trods alt deres hovedprodukt vi taler om….brevordner…ikke et tilbud.

Nå, men jeg er ikke til at slå ud. Jeg bliver ved med at købe domains. Dagen kommer hvor de bliver penge værd, hvad enten vi vil det eller ej. Den dag bliver jeg rig :-)

Older Posts »